Svar på de mest stillede spørgsmål

Bestilling og forespørgsler

Udfyld en forespørgsel – som du finder ved at klikke her – så udførligt som muligt, og klik derefter på SEND. Du hører fra os, så snart vi har undersøgt mulighederne og fundet den bedste løsning til dig. Dette sker ved, at vi sender dig en kontrakt. For at beholde din reservation skal kontrakten godkendes indenfor fristen, som er angivet i kontrakten.

Hvis du er i tvivl om noget, så er du også mere end velkommen til at kontakte os på telefon 66141111

Godkendelser, ændringer og afbestilling

Alle godkendelser, ændringer eller afbestilling bedes meddelt på mail kontakt@moedecenter.dk

For frister og yderligere information, se venligst vores generelle betingelser herunder:

Find os

Brug GPS, indtast “Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C”. Når du står på adressen foran en stor, hvid villa, finder du vores hovedindgang ved at følge smøgen til højre for villaen og gå til venstre bag bygningen. Gå efter ”Indgang A”. Herunder ses også en video, som viser, hvordan du finder vores hovedindgang fra Buchwaldsgade.

Vi bor kun 10 minutters gang fra Odense Banegård Center og med den placering, er det oplagt at benytte offentlig transport til Odense. Se mere på rejseplanen.dk. Tager du bilen, kan du med fordel benytte app’en Odense Rundt eller via odenserundt.dk for at få trafikinfo, undgå vejarbejde mv. 

Parkering

OBS registrering af parkering nødvendigt

Du finder parkeringspladser rundt om vores hus samt lige over for vores hovedindgang (Indgang A) – ved et indkøbscenter. Hvis du anvender p-pladsen ved indkøbscentret, så parkér venligst modsat centrets indgang, af hensyn til centrets kunder. Ved brug af begge parkeringspladser SKAL du registrere din parkering indenfor 15 min. fra ankomst. Registreringen er gratis og skal ske ved receptionen hos Mødecenter Odense.

Du finder også parkeringspladser, mod betaling, blot 5 min. gang fra os. Pladserne finder du på følgende adresse: Thriges Pl. 1P, 5000 Odense. Husk at følge parkeringsrestriktionerne i området.

Samkørsel er en rigtig god idé, så tjek evt. om en kollega eller andre skal samme vej. Kommer du på cykel, er du garanteret en plads på vores cykelparkering foran indgangen til Mødecenter Odense. Brug det interaktive Google Maps kort eller tegningen under for vejledning til parkering. Klik på tegningen for en forstørret version. 

Handicapvenlig og teleslynge

Vores handicapparkering er lige ude foran hovedindgangen til Mødecenter Odense. Denne hedder indgang A og er lokaliseret på modsatte side af villaens facade, som vender ud mod Buchwaldsgade. Se afsnittet “Parkering” for yderligere informationer.

Flere af vores lokaler er handicapvenlige. Venligst oplys, hvis I har brug for at lokalet er handicapvenligt, så vi kan forberede lokalet efter jeres behov.

Hvis der er brug for teleslynge i forbindelse med møder, konferencer og kurser, opsætter vi gerne dette for jer. Kontakt os inden mødet, så er vi sikker på, at det hele er klar til jer, når I ankommer.

Overnatning

Skal du overnatte i forbindelse med dit besøg hos Mødecenter Odense, ligger der flere hoteller i umiddelbar nærhed af vores hus.

Tættest på ligger Hotel Cabinn. Hotellets adresse er Øster Stationsvej 7-9, 5000 Odense C og ligger knap 10 minutters gang fra os. Du skal bestille direkte ved hotellet på telefon 63145700. Når du bestiller skal du sige, at du skal til et arrangement hos Mødecenter Odense for at få en god rabat.

City Hotel Odense, H. C. Andersen Hotel og Hotel Odeon er andre hoteller, som du finder i umiddelbar nærhed af os (maksimalt 15 min. gang fra vores hus). For booking af værelser kontakt hotellerne direkte.

Cykeludlejning

Har du brug for et transportmiddel til din rute mellem dit overnatningssted og Mødecenter Odense, eller kunne du tænke dig at lære Odense bedre at kende, så kunne cykelleje være en oplagt mulighed for hurtig transport og god sightseeing. Vi står til rådighed med hjælp til leje af en cykel, som passer til dine behov – om det er en citybike, mountainbike eller andet. Kontakt os på kontakt@moedecenter.dk eller 66141111 for at høre om mulighederne samt ruteforslag til blandt andet sightseeing eller mountainbiketure.