MØDECENTER ODENSE

EVENTS, FESTER, MØDER & KONFERENCER

Økologi

Mødecenter Odense har det økologiske bronzemærke, hvilket betyder, at vi anvender mellem 30 – 60 % økologiske varer i vores restaurant. Vi ønsker så vidt muligt at anvende økologiske råvarer, men hvor dette ikke er muligt går, vi efter lokalt producerede råvarer.

Svanemærket

Vi er Danmarks første dagskonferencecenter, som er Svanemærket. Hos Mødecenter Odense ønsker vi at tage ansvar for miljøet og arbejder løbende på at sænke vores miljøbelastning.

Om os

Vores placering

Mødecenter Odense ligger på Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C, perfekt placeret lige midt i landet og blot 10 minutters gang fra Odenses tog- og busstation. Vores hyggelige og uformelle hus tilbyder alle faciliteter til blandt andet konferencer, møder og kurser alle hverdage samt firma- og private fester efter aftale. Læs mere om vores placering her.

Derfor skal du vælge os

Smilende og imødekommende service plus velsmagende og nærende forplejning går hånd i hånd. Derudover kan vores hus anvendes til skæve oplevelser såsom musikalske indslag fra instruktører eller skattejagter på egen hånd. Vi kan imødekomme det meste, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Flere af vores lokaler er handicapvenlige samt har adgang til teleslynge. Læs mere her.

Parkeringsmuligheder

Ved deltagelse i arrangementer hos Mødecenter Odense kan man parkerer gratis på vores p-pladser, men parkeringen SKAL registreres ved Mødecenter Odenses reception indenfor 15 min. fra ankomst.

Du finder også parkeringspladser, mod betaling, blot 5 min. gang fra os. Pladserne finder du på følgende adresse Thriges Pl. 1P, 5000 Odense. Yderligere information om parkering findes her.

Møder og konferencer

Hold dit næste møde hos os i hyggelige rammer. Ikke to møder er ens, derfor er der altid mulighed for en skræddersyet pakke, der passer lige til dig.

Vi tilbyder blandt andet:

√ Lokaler der huser alt fra 2-230 personer ad gangen.

√ PC, projektor, lærred, trådløs internetadgang, højtaleranlæg, mikrofoner, flipover, whiteboard, blokke og penne, samt mulighed for tilkøb af streamingpakke.

√ Forplejning, som forkæler ganen og tager hensyn til forskellige kostbehov og allergener.

√ Venlige forhold for kørestolsbrugere og adgang til teleslynge.

√ Smilende personale, der gerne hjælper – også med teknikken.

Fester

Når du skal holde fest, er vores hyggelige rammer og behagelige atmosfære det oplagte valg. Vi har lokaler med højt til loftet, velsmagende mad til alle smagsbehov, smilende og dygtig betjening samt god erfaring, der betyder, at du og dine gæster kan slappe af og hygge jer, imens vi klarer resten.

Drikkevareløsninger, særlige kosthensyn, farver til opdækning, velkomstdrink, evt. gear til musik og lyd og alt det andet – vi kan imødekomme det meste, så du får den fest, du ønsker dig.

Udstilling på Mødecenter Odense

Hos Mødecenter Odense udstilles kunstværker i forskellige medier fra lokale kunstnere. Lige nu udstiller fem kunstnere deres værker. Kig forbi Mødecenter Odense og se kunsten. Læs mere om kunstnerne:

Jeppe Jørgensen er dybt fascineret af tentakelmotivet, der opleves som en raffineret forening af det falliske kombineret med en sart, feminin blødhed, hvilket subtilt udfordrer og omkalfatrer gængse kønsforståelser.

Holger Klintholms værker afbilleder det brogede, det nedslidte og beskidte med en engagerende nænsomhed, som provokerer og tiltrækker.

Karsten Nymand er kunstner, filosof, opfinder, programmør, kurator og idémanden bag nærværende udstilling. Nymand har været en tur i Odense By’s arkiver og fundet materiale, som fremvises, stærkt manipuleret, i 1748s lokaler.

Alexander Sokolovs arbejder konceptuelt i en praksis med lige dele teknologisk ekspertise og spekulative fremtidsvisioner. Hans serie af værker er i bogstavelig forstand skabt med Skibhuskvarteret som udgangspunkt.

Morten Tryk skaber intuitivt og lynhurtigt malerier. Gennem en kombination af abstrakte figurer, dynamiske farver og ekspressive penselstrøg formilder kunstneren en dyb følelse af både bevægelse og ro.

Billedgalleri